Den her White Tea Spritz blev faktisk lavet til min High Tea, men er ærligt sådan en drink, jeg sagtens kunne finde på at lave hele sommeren. Den er frisk, let og lidt blomsteragtig fra den hjemmelavede hvid te-sukkersirup, som giver et lidt blødere og mere elegant udtryk end en klassisk spritz.
Opskriften laves med prosecco, danskvand og en simpel hvid te-sirup, som kan laves flere dage i forvejen. Du kan også give siruppen et lille twist med frysetørret frugt – jeg brugte fx frysetørrede blåbær, som gav en fin smag og en svag lilla nuance.
Den fungerer perfekt som velkomstdrink til sommerfester, brunch, High Tea, fødselsdage eller bare på en varm dag på altanen. Hvis du leder efter en nem spritz-opskrift med prosecco eller en sommerdrink med hvid te, så er den her et virkelig godt bud .



White tea spritz
Ingredienser
Hvid te-sukkersirup
- 2 dl vand
- 2 dl sukker
- 3 poser hvid te
White Tea Spritz (1 glas)
- 3 cl hvid te-sukkersirup
- 1 dl prosecco
- 1 dl danskvand
- Isterninger
- Citronskiver eller frisk mynte til pynt
Fremgangsmåde
Hvid te-sukkersirup
- Kom vand og sukker i en gryde og bring det i kog, til sukkeret er opløst.
- Tag gryden af varmen og tilsæt teposerne.
- Lad teen trække i ca. 10 minutter.
- Fjern teposerne og lad siruppen køle helt af.
White Tea Spritz
- Fyld et glas med isterninger.
- Hæld hvid te-sukkersirup i glasset.
- Tilsæt prosecco og danskvand.
- Top med citronskiver eller frisk mynte.
Tip
- Hvid te-sukkersiruppen kan laves flere dage i forvejen og opbevares i køleskabet. Den smager også virkelig godt i iste, lemonade eller som et lille twist i iskaffe

Skriv et svar