Disse chocolate brownie overnight oats er den perfekte kombination af chokoladedessert og nem morgenmad. Med kakao, moden banan og et strejf af vanilje får grøden en dyb, rund og næsten brownie-agtig smag – uden at føles tung. Bananen sørger for naturlig sødme og en blød konsistens, mens chiafrøene giver fylde og gør grøden ekstra mættende.
Overnight oats’en røres hurtigt sammen aftenen før og trækker natten over, så havregrynene bliver bløde og cremede. En lille håndfuld hakket mørk chokolade på toppen fuldender “brownie feelingen” og gør morgenmaden til noget, man faktisk glæder sig til.
Perfekt som nem hverdagsmorgenmad, meal prep eller når du har lyst til noget chokoladet, der stadig føles let og balanceret. Hvis du leder efter overnight oats med kakao, chokolade morgenmad eller en sundere måde at få brownie-vibes på, er denne opskrift et oplagt valg.



Chocolade brownie overnight oats
Ingredienser
- ½ moden banan, most
- 1 dl havregryn
- 1 dl mælk eller plantemælk
- ½ dl yoghurt eller skyr
- 1 spsk chiafrø
- 1½ spsk kakao
- ½ tsk vaniljesukker
Topping
- Lidt hakket mørk chokolade
Fremgangsmåde
- Mos bananen direkte i glasset.
- Rør havregryn, chia, kakao, vanilje, yoghurt og mælk i. (Jeg smider ofte lidt hakket mørk chokolade i også).
- Luk glasset og sæt på køl natten over – min. 4 timer.

Skriv et svar