Go Back

Åben squash lasagne

Arbejdstid 25 minutter
Tid i alt 50 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser  

Ricotta-blanding

  • 250 g ricotta
  • 1 bundt frisk basilikum, hakket
  • 1 citron, skal
  • ½ citron, saft
  • salt
  • peber

Grøntsager

  • 1 bundt grønne asparges, skåret i mindre stykker
  • 2 mellemstore squash, strimlet i bånd
  • 2 spsk olivenolie
  • salt
  • peber

Andet

  • 300 g friske lasagneplader
  • 300 g salsiccia-pølse, fjernet fra tarmen og smuldret
  • 50 g parmesan, flager
  • frisk basilikum, til pynt

Fremgangsmåde 

Lav ricotta-blandingen

  • Blend ricotta, basilikum, citronskal og citronsaft til en cremet konsistens.
  • Smag til med salt og peber. Sæt til side.

Steg grøntsagerne

  • Opvarm olivenolie på en stor pande ved medium varme.
  • Tilsæt aspargesstykkerne og steg dem i 3-4 minutter, indtil de er møre, men stadig sprøde.
  • Tilsæt squashbåndene og steg i yderligere 1-2 minutter.
  • Smag til med salt og peber. Tag grøntsagerne af panden og sæt til side.

Steg salsicciaen

  • I samme pande steges den smuldrede salsiccia, indtil den er gennemstegt og let gylden. Sæt til side.

Forbered lasagnepladerne

  • Skær de friske lasagneplader i mindre stykker eller kog dem i et langt stykke(lidt sværere at arbejde med).
  • Kog dem i saltet vand i 2-3 minutter, indtil de er al dente.
  • Afdryp og læg dem til side på en bageplade med bagepapir for at undgå, at de klistrer sammen.

Saml lasagnen

  • Placer en lasagneplade på en tallerken (Flere hvis du har skåret dem småt).
  • Smør et lag af basilikum og citron ricotta-blandingen på pladen.
  • Top med stegte asparges, squashbånd, salsiccia og parmesanflager. Gentag lagene efter behov.
  • Afslut med et lag ricotta-blanding på toppen og pynt med parmesanflager og frisk basilikum. Server straks.