Go Back

Friske forårsruller med sesamsvampe

Arbejdstid 15 minutter
Tid i alt 25 minutter
Antal 2 personer

Ingredienser  

  • 8 rispapirark
  • 2 store portobellosvampe, i skiver
  • 1 æg
  • 1 dl pankorasp
  • 2 spsk sesamfrø
  • 100 g glasnudler
  • ¼ rød spidskål, fint skåret
  • 2 forårsløg, fint skåret
  • 1 mango, tynde strimler
  • ½ chili, i skiver
  • 1 håndfuld frisk mynte

Peanut dip

  • 2 spsk peanutbutter
  • 10 spsk vand
  • ½ spsk ingefær, revet
  • ¼ chili, finthakket

Fremgangsmåde 

  • Forbered alle ingredienser som angivet ovenfor.
  • Pisk ægget let i en skål. I en separat skål, bland pankorasp, sesamfrø, salt og peber.
  • Dyp hver svampeskive først i ægget og derefter i raspblandingen, sørg for at få en jævn belægning på begge sider.
  • Steg de panerede svampeskiver på en pande med olie, indtil de er sprøde og gyldne på begge sider.
  • Forbered imens peanutdip ved at blande peanutbutter, vand (stol på processen, det ser først tørt ud af vandet, men lover det bliver lækkert cremet), revet ingefær og finthakket chili i en skål. Juster konsistensen med mere vand efter behov.
  • Udblød et rispapirark i varmt vand i et par sekunder, indtil det er blødt og smidigt.
  • Læg rispapirarket fladt på en ren overflade og fyld det med en lille mængde af hver ingrediens, herunder de stegte svampeskiver.
  •  Fold siderne af rispapiret ind og rul det stramt sammen, som en burrito.
  • Gentag processen med resten af ingredienserne.
  • Server forårsrullerne med peanutdippen som dyppelse.