Go Back

Smørstegt surdejsbrød med rørt ricotta og langtidsbagte cherrytomater

Arbejdstid 10 minutter
Tid i alt 2 timer 10 minutter

Ingredienser  

Langtidsbagte tomater

  • 400 g cherrytomater, gerne i forskellige farver
  • 3 spsk olivenolie
  • 1-2 kviste frisk rosmarin, eller 1 tsk tørret
  • 4 fed hvidløg
  • Flagesalt
  • Friskkværnet sort peber

Rørt ricotta

  • 250 g ricotta
  • 1 spsk olivenolie
  • Skal af ½ økologisk citron
  • Salt og peber efter smag

Brød

  • 4 skiver godt surdejsbrød
  • 1-2 spsk smør

Fremgangsmåde 

Langtidsbagte tomater

  • Tænd ovnen på 140°C (alm. ovn).
  • Læg tomaterne og hvidløgsfed i et ovnfast fad.
  • Dryp med olivenolie, drys med rosmarin, flagesalt og lidt peber.
  • Bag i ovnen i 1,5–2 timer, til tomaterne er bløde og koncentrerede i smagen.

Rørt ricotta

  • Rør ricottaen sammen med olivenolie og citronskal, og smag til med salt og peber. Jeg bruger en blender, men du kan også sagtens bruge en elpisker.
  • Ricottaen må gerne være cremet og let pisket i konsistensen.

Smørstegt brød

  • Varm en stor pande op ved middel varme, og smelt smørret.
  • Steg brødskiverne i smørret på begge sider, til de er sprøde og gyldne.

Servering

  • Smør ét hvidløgsfed på hvert stykke brød, top med den rørte ricotta på det og dernæst de langtidsbagte tomater og dryp evt. med lidt af olien fra fadet.
  • Slut af med lidt ekstra flagesalt og et drys friskkværnet peber.