Leder du efter en nem og elegant forret med avocado og koldrøget laks? Denne Avocado(ish) er en kreativ og anderledes servering, hvor retten ligner en hel avocado udefra, men gemmer på en frisk laksefyld indeni.
Opskriften er lavet med få ingredienser, hvilket giver en lettere version, hvor smagen af koldrøget laks, citron og dild får lov at stå i centrum. Den cremede guac på toppen binder retten sammen og giver den klassiske avocadofornemmelse.
Retten er perfekt til en let forret eller på et frokost bord hvor du gerne vil imponere med både smag og præsentation. Kombinationen af den fede avocado og den røgede laks giver en balanceret og frisk smagsoplevelse.



Avocado(ish) med koldrøget laks & cremet “guac”
Arbejdstid 15 minutter
Tid i alt 15 minutter
Antal 4 personer
Ingredienser
Avocado
- 2 modne avocadoer
- 150 g koldrøget laks
- 1 spsk finthakket dild
- 1 tsk citronsaft + lidt citronskal
- Salt & peber
Guac
- Avocadokødet, fra ovenstående
- 1 spsk creme fraiche
- Lidt citronsaft
- evt. caviar / cavi(art)
Fremgangsmåde
Lav laksefyldet
- Hak den koldrøgede laks groft og rør den sammen med dild, citronsaft, citronskal, salt og peber.
Lav din guac
- Blend avocadokødet helt glat med creme fraiche, citronsaft og salt.
- Den må gerne være helt blød som en creme, så den er nem at forme.
Saml din avocado
- Fyld avocadoskallerne halvt med laksefyldet
- Smør den glatte “guac” ovenpå
- Form overfladen, så den ligner en hel avocado igen

Skriv et svar