De her små bidder er som små stykker af kanelhimmel! Bløde indeni, sprøde udenpå og dækket med et generøst lag kanelsukker – det er næsten umuligt ikke lige at snuppe én mere.
De er nemme at lave, kræver ikke de store bageevner og er perfekte til både en hyggelig eftermiddag, en sød snack eller som en lille treat på brunchbordet.
Jeg serverede mine med en simpel cream cheese frosting – og lad mig bare sige, det tog dem til næste niveau. Klar til at bage en omgang?



Cinnamon sugar bites
Arbejdstid 1 time 30 minutter
Tid i alt 1 time 45 minutter
Antal 12 stk
Ingredienser
Dej
- 250 ml mælk, lun
- 50 g sukker
- 25 g frisk gær
- 500 g hvedemel
- ¼ tsk salt
- 75 g smør, blødgjort
Kanel sukker
- 100 g smør, smeltet
- 100 g sukker
- 2 tsk kanel
Fremgangsmåde
- I en skål opløses sukkeret i lun mælk. Smuldr frisk gær i mælken og rør, indtil det er opløst.
- Tilsæt hvedemel, salt og blødgjort smør. Ælt dejen grundigt, indtil den er smidig og elastisk.
- Dæk skålen med et rent viskestykke og lad dejen hæve i ca. 1 time, eller indtil den er dobbelt så stor.
Kanelsukker
- Forvarm ovnen til 180°C og beklæd en bageplade med bagepapir.
- Smelt smørret i en skål.
- Bland sukker og kanel sammen i en separat skål.
Form og bag
- Del den hævede dej i små kugler og placer dem på bagepladen med lidt afstand imellem.
- Bag kuglerne i ovnen i ca. 12-15 minutter, indtil de er let gyldne.
Kanelsukker
- Dyp hver bagte kugle i det smeltede smør og rul dem derefter i kanel-sukkerblandingen, indtil de er jævnt dækkede.
- Lad kuglerne køle af på en bagerist.
- Nu er dine Cinnamon Sugar Bites klar til at blive nydt! Jeg serverede dem med en cream cheese frosting lavet på cream cheese, flormelis og en smule mælk.

Skriv et svar