En nem dessert der kan laves dagen før — perfekt til brunch eller når du får gæster
Der er nogle desserter, jeg altid vender tilbage til, når jeg inviterer.
Grapefruit possets er en af dem.
Den kræver kun få ingredienser, næsten ingen arbejdstid og kan laves helt færdig dagen før. Det betyder, at desserten allerede står klar i køleskabet, når gæsterne kommer — og det er præcis den type opskrift, jeg elsker.
Posset er i virkeligheden bare fløde, sukker og citrus, der naturligt sætter sig til en silkeblød creme. Grapefrugten giver en let bitterhed og frisk syre, som gør den mindre tung end mange andre desserter og perfekt efter en brunch eller et større måltid.
Resultatet er cremet, frisk og lige tilpas syrligt — og så ser den altid mere avanceret ud, end den egentlig er.



Grape posset
Ingredienser
- * 2 store rød grapefrugter
- * 2½ dl piskefløde
- * 100 g sukker
Fremgangsmåde
- Skær grapefrugterne i halve på den lange led. Skrab kødet ud i en si, så saften kan dræne af. Gem skallerne til servering.
- Pres saften fra kødet og gem ½ dl.
- Hæld fløden og sukkeret i en gryde og varm det op over medium varme. Lad det småkoge i 4-5 minutter, mens du rører konstant, indtil sukkeret er helt opløst, og fløden begynder at tykne lidt.
- Tag gryden af varmen og tilsæt den gemte grapefrugtjuice. Rør godt for at kombinere ingredienserne.
- Fordel flødeblandingen i de udhulede grapeskaller.
- Stil i køleskabet i mindst 3 timer, eller gerne til dagen efter, så de har tid til at stivne. Pynt med flødeskum, frugt eller krymmel.

Skriv et svar