Den her bowl er et ægte farvefyrværkeri med masser af smag og gode teksturer i hver eneste bid. Bløde, bagte søde kartofler, frisk Pico de Gallo, cremet guacamole og syrlig lime-majs – alt sammen serveret på en bund af luftig quinoa.

Det er den perfekte ret, når du vil have noget, der både smager fantastisk, ser flot ud, og som samtidig er nemt at bikse sammen. Knasende tortilla chips på siden giver det sidste lille crunch, og så er der ikke andet at gøre end at sætte sig til bords og nyde det.

Om det er til frokost, aftensmad eller som en let middag med vennerne – den her bowl skuffer aldrig.

Mexi inspireret bowl

Arbejdstid 20 minutter
Tid i alt 45 minutter
Antal 2 personer

Ingredienser  

  • 300 g søde kartofler
  • chili flager
  • 2 dl quinoa

Pico de Gallo

  • 2 tomater
  • 1 fed hvidløg, hakket
  • ¼ rødløg, hakket
  • 1 chili, hakket
  • 1 lille håndfuld friske koriander

Lime majs

  • 1 lime
  • 1 dåse majs

Andet

  • 2 avocadoer
  • 1 håndfuld crisp salat
  • tortilla chips

Fremgangsmåde 

Søde kartofler

  • Skær søde kartofler i tern og vend dem med olivenolie, salt og chiliflager. Bag søde kartofler i ovnen ved 200 grader i 25 minutter, indtil de er gyldne og møre.

Quinoa

  • Kog 2 dl quinoa efter anvisningerne på pakken.

Pico de Gallo

  • Hak tomater, hvidløg, rødløg, chili, tilsæt saft fra 1/4 lime og frisk hakket koriander. Sæt til side.

Lime majs

  • Vend majs med frisk limesaft fra 1/4 lime og revet limeskal.

Guacamole

  • Mos modne avocadoer, tilsæt frisk koriander og saft fra 1/2 lime.

Servering

  • Anret skålen med kogt quinoa som bund, og arrangér Pico de Gallo, majs, guacamole, crisp salat og tern af bagte søde kartofler på toppen.
  • Spis med tortilla chips


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering