De her mini mazarin-kager med jordbær og mascarpone er sådan en slags kage, der ser ud af meget, men som faktisk er overraskende nem at lave. Små saftige mazarinbunde toppet med luftig mascarponecreme og friske jordbær marineret med hyldeblomst og mynte – en kombination der smager af sommer.

Mazarinbunden får masser af smag fra marcipan og citron, mens de marinerede jordbær tilfører friskhed og et lille blomsteragtigt twist fra hyldeblomsten. De små portionsanrettede kager fungerer perfekt til sommerfester, brunch, fødselsdage, High Tea eller når du bare har lyst til en dessert, der føles lidt ekstra.

Hvis du leder efter en opskrift på små mazarin-kager med jordbær, en nem sommerdessert eller små kager til gæster, så er de her et virkelig godt bud.

Mini mazarin-kager med jordbær, mascarpone & hyldeblomst-mynte jordbær

Arbejdstid 30 minutter
Tid i alt 1 time 25 minutter
Antal 1 kage

Ingredienser  

Mazarinbund

  • 200 g marcipan, groftrevet
  • 200 g blødt smør
  • 200 g sukker
  • 4 æg
  • 60 g hvedemel
  • Skal af 1 citron
  • 75 g mørk chokolade

Mascarponecreme

  • 250 g mascarpone
  • dl piskefløde
  • 40 g flormelis
  • 1 tsk vaniljepasta eller vaniljesukker
  • 1 lille nip salt

Hyldeblomst & mynte-marinerede jordbær

  • 300 –400 g jordbær, skåret i små tern
  • 2 –3 spsk koncentreret hyldeblomstsaft
  • 8 –10 mynteblade, finthakkede
  • Fintrevet skal af ½ citron

Fremgangsmåde 

Mazarinbund

  • Pisk smør og sukker lyst og luftigt.
  • Tilsæt æggene ét ad gangen.
  • Vend marcipan og citronskal i.
  • Vend forsigtigt melet i dejen.
  • Fordel dejen i en bagepapirbeklædt form (ca. 25 × 35 cm).
  • Bag ved 180 grader varmluft i ca. 20–25 minutter, til kagen er gylden.
  • Lad kagen køle helt af og skær den ud i ønskede stykker (Runde eller firkantede).
  • Smelt chokoladen og drizzle tynde striber over kagerne.

Mascarponecreme

  • Pisk alle ingredienser sammen til en luftig creme. Pas på ikke at overpiske.

Hyldeblomst & mynte-marinerede jordbær

  • Vend jordbær sammen med hyldeblomstsaft, mynte og citronskal.
  • Lad dem gerne trække i 10–15 minutter, så smagene får lov at samle sig.

Samling

  • Sprøjt eller smør mascarponecreme på kagerne.
  • Top med de hyldeblomst- og myntemarinerede jordbær i midten.
  • Server med det samme eller opbevar på køl indtil servering.
  • Tip
  • Vent med jordbærrene til lige inden servering, så kagerne holder sig flotte og friske


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering