De her soft tacos er en sikker vinder, uanset om det er til en hyggelig hverdagsaften eller som en del af et festligt tacobord med vennerne. Saftig pulled pork, sød mangosalsa, cremet guacamole og syrlige syltede rødløg – det hele pakket ind i en blød tortilla.
Det bedste ved tacos er, at man kan sammensætte dem præcis, som man bedst kan lide det. Lidt ekstra salsa? Mere guacamole? Yes, det bestemmer du!
Tip: Servér dem med limebåde på siden og måske lidt ekstra koriander på toppen for det sidste pift.



Soft tacos
Arbejdstid 15 minutter
Tid i alt 35 minutter
Antal 10 stk
Ingredienser
- 10 soft tacos
- 1 pk pulled pork
Mangosalsa
- 1 mango
- ½ chili
- 1 håndfuld koriander
- 2 forårsløg
- ½ lime, saft
Guacamole
- 2 avocadoer
- ½ lime, saft
- 1 håndfuld koriander
Syltede rødløg
- 2 rødløg
- 1 dl sukker
- 1 dl eddike
- 1 dl vand
- tørret chili, peberkorn eller laurbærblade
Fremgangsmåde
Syltede rødløg
- Bring sukker, vand og eddike i kog i en gryde.
- Tilsæt tørret chili og peberkorn eller anden smagsgiver til lagen. Skær imens rødløg i ringe.
- Skold et lufttæt glas og fyld det med løgene og hæld lagen over. Lad det trække på køl.
Mango salsa
- Skær mango i små tern og hak chili, koriander og forårsløg fint. Bland det sammen med saften fra 1/2 lime.
Guacamole
- Mos eller blend avocadoerne med limesaft fra 1/2 lime samt hakket koriander. Smag til med salt.
Samling
- Tilbered pulled pork efter pakkens anvisning.
- Varm soft tacos på en pande og læg dem i et rent viskestykke så de kan holde sig varme.
- Fyld dem med pulled pork. Top med mango salsa, guacamole og syltede rødløg

Skriv et svar