Der findes vafler… og så findes der de helt rigtige vafler.
Dem der er sprøde i kanten, lette og luftige indeni — og som dufter af smør og vanilje i hele køkkenet.
Den her opskrift giver vafler med en sprød overflade og en blød midte. Citronskal løfter smagen lige nok til, at de føles friske og ikke tunge. Perfekte til en langsom weekendmorgen, eftermiddagshygge eller når du bare har lyst til noget klassisk og hjemmelavet.
Tip: Læg de færdige vafler på en rist i stedet for en tallerken — så bevarer de sprødheden.



Sprøde vafler
Arbejdstid 45 minutter
Tid i alt 45 minutter
Antal 12 stk
Ingredienser
- * 2 æg, delt i blommer og hvider
- 3 dl mælk, eller plantedrik
- 75 g smør, smeltet og let afkølet
- 2 spsk sukker
- 1,5 tsk vaniljesukker
- 200 g hvedemel
- 1 spsk majsstivelse
- 1/2 citron, skallen
- 1 tsk bagepulver
- 1/2 tsk salt
- Smør til stegning
Fremgangsmåde
- Pisk æggeblommer, sukker og vanilje sammen til en luftig æggesnaps.
- Bland mælken i.
- Tilsæt det smeltede smør.
- Bland mel, majsstivelse, bagepulver og salt i en anden skål.
- Si de tørre ingredienser i dejen — kun til den netop er samlet.
- Pisk æggehviderne til bløde toppe.
- Vend dem forsigtigt i dejen sammen med citronskal.
- Smør vaffeljernet .
- Hæld dej på og bag til gyldne.
- Tip: Hold lune i ovnen.

Skriv et svar