Læg husblas i blød i koldt vand i ca. 5-10 minutter.
Hæld fløde, sukker og vaniljekorn (samt den tomme vaniljestang) i en gryde.
Tilsæt rosmarinkvistene, og varm langsomt op til lige under kogepunktet, mens du rører rundt. Lad det småsimre i 5 minutter for at trække smag.
Fjern gryden fra varmen, og tag vaniljestangen og rosmarinkvistene op.
Vrid husblassen fri for vand, og rør den ud i den varme flødeblanding.
Fordel panna cottaen i små glas eller forme, og stil dem på køl i mindst 3 timer, til de er helt faste.