Kog orzo i rigeligt saltet vand efter anvisningen. Hæld vandet fra og lad den køle let af.
Skær agurk, sukkerærter og avocado i små stykker, snit forårsløg og spidskål fint.
Giv edamame et hurtigt opkog eller blanchér dem i 1–2 minutter, så de stadig har bid, og køl let af.
Kom alle ingredienser til dressingen i en blender eller minihakker og blend til en helt glat, cremet og frisk grøn dressing. Smag evt. til.
Vend orzo sammen med grøntsager og spinat i en stor skål, og tilsæt dressingen lidt ad gangen, til salaten er cremet uden at blive tung.
Top med parmesanflager og evt. lidt friskkværnet peber lige inden servering.