Go Back

Nem rabarberis uden ismaskine

Arbejdstid 30 minutter
Antal 8 personer

Ingredienser  

  • 400 g rabarber, skåret i mindre stykker
  • 100 g sukker
  • 1 tsk vaniljepasta eller korn fra 1 vaniljestang
  • 2 spsk vand
  • 4 dl piskefløde
  • 1 dåse kondenseret mælk, 397 g
  • Fintrevet skal fra ½ citron
  • Finthakkede pistacienødder

Fremgangsmåde 

  • Kom rabarber, sukker, vanilje og vand i en gryde. Lad det simre i 10-15 minutter, til rabarberne er møre og kan røres ud til en kompot.
  • Lad kompotten køle helt af.
  • Pisk fløden til bløde toppe i en skål.
  • Vend kondenseret mælk og citronskal i flødeskummet.
  • Vend forsigtigt det meste af rabarberkompotten i ismassen, så du får flotte striber af rabarber. Gem eventuelt lidt kompot til toppen.
  • Hæld halvdelen af ismassen i en fryseegnet form, top med rabarberkompot, så resten af ismasse og fordel så resten af kompotten ovenpå.
  • Top med finthakkede pistacienødder.
  • Frys i mindst 12 timer eller natten over.
  • Tag isen ud 45 minutter før servering og sæt i køleskabet.
  • Tip: Server den med friske jordbær, knuste marengs eller lidt hvid chokolade for en rigtig sommerdessert.