Go Back

Fluffy amerikanske pandekager med kardemommecreme, figner & sirup

Arbejdstid 1 time
Tid i alt 1 time
Antal 10 stk

Ingredienser  

Pandekager

  • 2 æg, delt i blommer og hvider
  • 35 g sukker
  • 200 g hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • ½ tsk salt
  • 2-3 dl havremælk
  • 40 g smør, smeltet
  • 1 tsk vaniljepasta eller vaniljesukker
  • Smør til stegning

Kardemomme-mascarponecreme

  • 150 g mascarpone
  • 1 dl piskefløde
  • 1 spsk flormelis
  • Kardemommefrø fra 5–6 kapsler, fint mortet
  • ½ tsk vaniljepasta eller vaniljesukker

Til servering

  • Friske figner
  • Kardemommesirup

Fremgangsmåde 

Lav pandekagedejen

  • Pisk æggeblommer og sukker lyst, tykt og luftigt. Rør havremælk, vanilje og smeltet, let afkølet smør i.
  • Bland mel, bagepulver og salt, og vend det i dejen. Rør kun, til melet akkurat er inkorporeret.
  • Pisk æggehviderne luftige til bløde/stive toppe. Vend først ca. ⅓ i dejen for at løsne den og derefter resten forsigtigt, så du beholder så meget luft som muligt.
  • Kom ca. 2 gode spsk dej pr. pandekage på en pande med lidt smør ved middel-lav varme. Steg, til undersiden er gylden, og toppen begynder at sætte sig. Vend og steg færdig.

Lav kardemommecremen

  • Tag frøene ud af kardemommekapslerne og mort dem fint. Pisk mascarpone, fløde, flormelis, kardemomme og vanilje kort sammen til en luftig creme.

Server

  • Stabl de lune pandekager og top med kardemomme-mascarponecreme, friske figner og kardemommesirup.